Inden jeg påbegyndte min behandling for psoriasis fik jeg taget en billedserie af dygtige Julie.
Det var så utrolig vigtigt for mig at ære min krop som den har set ud størstedelen af mit liv.
Jeg valgte at starte behandlingen af flere årsager.
Den første af dem er, at jeg er træt af smerte. Træt af, at min hud konstant gør ondt. At jeg ikke kan have stramme bukser på og at alt klør hele tiden.
Den anden er, at jeg drysser. Min hud falder af og jeg kan ikke sidde i en sofa eller sove i en seng, uden at der er hvide flager alle steder.
Den tredje er, at jeg gerne vil føle mig smuk på en anden måde.
Hele mit liv har jeg følt mig smuk på trods. Jeg har fået af vide, at min hud ikke er vigtig fordi jeg ellers er så skøn. At andre slet ikke lægger mærke til min hud, fordi jeg har så dejligt et smil. Alt sammen kommer det fra et godt sted, men jeg vil gerne føle mig smuk på en anden måde.
En ny måde.
En fri måde.
Jeg oplever at hele krops positivitets bølgen til tider kan gøre, at mange tror de skal acceptere hvad som helst. At hvis man ønsker at tabe sig, komme af med eksem, få plastic operationer eller andet, så elsker man ikke sig selv. Hertil vil jeg gerne understrege, at du sagtens kan elske dig selv OG have et ønske om at skabe positiv forandring for dig selv.
Jeg var smuk med psoriasis, nu er jeg smuk med en smule psoriasis og om et par måneder er jeg forhåbentlig smuk uden psoriasis.
Af kærlighed fra mig til mig
med håbet om ønsket for at du må sætte dig fri i kærlighed til dig.
